trekanten 22. AUGUST, aalborg
Special guest: Jonah Blacksmith
Support: Ella Augusta
Publikum kan se frem til en magisk sommeraften på Trekanten den 22. august, fyldt med de ikoniske hits, der i snart fire årtier har gjort Thomas Helmig til en af Danmarks mest elskede artister. Med klassikere som “Stupid Man”, “Malaga”, “Nu Hvor Du Har Brændt Mig Af” og “Jeg Tager Imod” har Helmig skrevet sig ind i dansk musikhistorie – og hans koncerter er fortsat garant for både fest, fællesskab og følelsesfuld popmagi.
Aftenen bliver krydret med flere stærke musikalske indslag, når det spirende poptalent Ella Augusta åbner showet. Med sin ærlige og nærværende pop har hun på kort tid markeret sig som en af landets mest lovende nye artister – med millioner af streams, to P3 Guld-nomineringer og en udsolgt debutturné bag sig.
Herefter indtager det nordvestjyske syvmandsband Jonah Blacksmith scenen, som med deres store lyd, spilleglæde og stærke publikumstække for længst har cementeret sig som et af Danmarks mest elskede livebands. Publikum kan glæde sig til både nye sange fra albummet Ages og velkendte favoritter som “House On Fire”, “Ocean” og “Yellow Bike”, når bandet bringer deres karakteristiske, storslåede folkpop-univers til Aalborg.
Der er med andre ord lagt op til en helt særlig sommeraften, når Thomas Helmig gæster Trekanten med sin største headliner-koncert i 2026. Med to udsolgte Royal Arena-shows til marts og rekordhurtigt udsolgte koncerter i Malaga til september, rider Helmig videre på en bølge af live-succes – og næste stop er Aalborg.
Det officielle forsalg stater mandag d. 3. november kl. 10.00
https://dtdconcerts.unitedtickets.dk/event/thomas-helmig/trekanten-aalborg/3518577